Kenneth Rix
(Indehaver)
Kenneth Rix stiller store krav til alt hvad han omgiver sig med. Når han har sat sig noget for, undersøges detaljerne til bunds, så han skaber sig det fulde overblik inden han træffer en beslutning. Desuden kan han ikke lade være med at gå helhjertet ind i et projekt, hvad end det er ombygning af sin varebil til et sommerhus på hjul eller det er at vælge og opbygge en ny destination at sælge skirejser til.
Desuden elsker han al slags udstyr, kun det bedste er godt nok og derfor er han vild med sportsgrene, som stiller krav om gear og hjælpemidler. Han går ind i folk med træsko på og skaber hurtigt solide netværk, han kan trække på, ligegyldigt hvad han beskæftiger sig med.
Kenneth Rix er udannet kok og serviceøkonom med speciale i turisme og har prøvet mere end de fleste sin forholdsvis unge alder til trods. En hård tone, lange arbejdstider og tårnhøje krav fik ham til at elske kokkebranchen og derfor er han også en udsøgt kok.
I starten af 2009 går endnu en drøm i opfyldelse for ham og hans kone. De har købt det landsted, de altid har talt om, og her er planen at vennerne skal inviteres til madlavningskurser, der skal produceres udsøgte lækkerier og delikatesser i et industrikøkken i laden og måske skal de også have en enkelt ko på græs. For Kenneth er der altid en plan eller en god idé at forfølg men lige nu gælder det udendørsliv, både sommer og vinter